background

Forberedelse til jobsamtale

Det er vigtigt, at du forbereder dig rigtig godt til de jobsamtaler, du bliver indbudt til. Her er et par tips.

Jobsamtale i Tyskland

Sproglig forberedelse  Det er en fordel at være forberedt så godt som muligt på tysk, når du skal til jobsamtale. Forbered hvad du vil sige, herunder en præsentation af dig selv, og helst et par spørgsmål til virksomheden. Din præsentation skal give et billede af, hvem du er, både fagligt og personligt. Hvis du ikke har tysk, er det i særlig grad vigtigt, at du forbereder dig rigtig grundigt. Selv om det måske kan virke fjollet, er det en god idé op til jobsamtalen at tale tysk derhjemme med dine forældre, hvis det er muligt, og/eller dine venner og klassekammerater. Det er en god måde at få aktiveret ordforrådet på. Hvis der er flere fra din skole, som skal til Tyskland med PIU, kan I måske aftale at øve sammen.  

Om Tyskland  Det er en god idé, at du orienterer dig om landets samfundsforhold m.v. Et godt link hertil er www.deutschland.de. De fleste byer har også deres egen hjemmeside - eksempelvis www.berlin.de - så du kan med fordel også søge lokale informationer om de byer, hvor virksomhederne ligger. 

Om virksomheden  Vi samarbejder med mange forskellige virksomheder. Sammen med indbydelse til jobsamtale, som du modtager fra os, får du en kort profil af virksomheden. Yderligere oplysninger kan du finde på virksomhedens egen hjemmeside.

Husk at ansættelsesprocessen starter, når du ankommer til virksomheden, og at alle du møder potentielt kan være din nye kollega eller chef. Skulle du blive budt på frokost eller en kop kaffe efter samtalen, skal du huske på, at dette også er en del af ansættelsessamtalen og -processen, og at du fortsat bliver bedømt. Det er vigtigt, at du fra ankomst til afsked med virksomheden er imødekommende samt udviser motivation og interesse for jobbet og virksomheden. 

Vi har lavet en guide til ansættelsesrejse til Tyskland, som udover tips til selve jobsamtalen indeholder praktiske informationer i forbindelse med ansættelsesrejse til Tyskland. Vi beder dig læse guiden inden ansættelsesrejsen.

Links: Tyske aviser https://www.deutschland.de/de/topic/wissen/ueberregionale-zeitungen

Duolingo

Jobsamtale i Storbritannien

Sproglig forberedelse  Forbered hjemmefra hvad du vil sige til jobsamtalen. Der forventes en udførlig præsentation af dig selv - på engelsk naturligvis - og helst et par spørgsmål til virksomheden. I din præsentation bør du også redeføre for, hvorfor du gerne vil til Storbritannien, og hvad du har at tilbyde virksomheden. Jobsamtalen og din præsentation skal give et billede af, hvem du er, både fagligt og personligt.

Om landet  Det er en god idé, at du orienterer dig om landets samfundsforhold; politiske, økonomiske og sociale forhold. Du kan finde oplysninger om dette på nettet. 

Om virksomheden  Vi samarbejder med mange forskellige virksomheder. Sammen med indbydelse til jobsamtale, som du modtager fra os, får du en kort profil af virksomheden. Yderligere oplysninger kan du finde på virksomhedens egen hjemmeside.

Husk at ansættelsesprocessen starter, når du ankommer til virksomheden, og at alle du møder potentielt kan være din nye kollega eller chef. Skulle du blive budt på frokost eller en kop kaffe efter samtalen, skal du huske på, at dette også er en del af ansættelsessamtalen og -processen, og at du fortsat bliver bedømt. Det er vigtigt, at du fra ankomst til afsked med virksomheden er imødekommende samt udviser motivation og interesse for jobbet og virksomheden.

Vi har lavet en guide til ansættelsesrejse til Storbritannien, som udover tips til selve jobsamtalen indeholder praktiske informationer i forbindelse med ansættelsesrejse til Storbritannien. Vi beder dig læse guiden inden ansættelsesrejsen.