image
Et år til udlandet med OPU-ordningen

Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet?
Som elev på Handelsgymnasiet eller EUX Business har du mulighed for dette igennem OPU-programmet. OPU står for oplæring i udlandet.
På et oplæringsophold i udlandet arbejder du som trainee i en virksomhed og følger nogle danske skolemoduler.
Du bliver udfordret fagligt og personligt og får styrket dine sprogkompetencer.

Er din skole med i OPU?

Siden henvender sig til elever fra HANDELSGYMNASIER eller HANDELSSKOLER, som er med i OPU-samarbejdet. Tjek om din skole er med.

Går du på HHX?


Som elev på HHX har du to muligheder: Du kan selv finde en oplæringsplads i en virksomhed i det land du ønsker, eller du kan få vores hjælp til at finde en plads i Tyskland, Luxembourg eller Irland. Uanset hvad du vælger, skal du meldes ind i OPU-ordningen for at få opholdet godkendt som en del af din danske uddannelse.

Mere for HHX-elever

Går du på EUX Business?


Som elev på EUX Business har du to muligheder: Du kan selv finde en oplæringsplads i en virksomhed i det land du ønsker, eller du kan få vores hjælp til at finde en plads i Tyskland. Uanset hvad du vælger, skal du meldes ind i OPU-ordningen for at få opholdet godkendt som en del af din danske uddannelse.

Mere for EUX Business-elever

Går du på EUD Business?


Som elev på EUD Business skal du selv finde din oplæringsplads i udlandet. Vi hjælper dig efterfølgende med at komme ind i OPU-ordningen, så du kan få det godkendt som en del af din danske uddannelse.

Mere for EUD Business-elever
Læs mere her

Vi sidder klar for dig

Hos OPU-Sekretariatet sidder vi klar til at hjælpe dig. Vi koordinerer udsendelsen af elever inden for det merkantile område på vegne af en række handelsskoler og handelsgymnasier i Danmark. 

 

Kontakt os

Du kan komme i kontakt med os på telefon eller mail. Vores telefon er åben alle hverdage mellem kl. 9 og 14.

SEND OS EN MAIL