background

Forberedelse til jobsamtale

Det er vigtigt, at du forbereder dig rigtig godt til dine jobsamtaler, hvad enten de foregår online eller i virksomheden. Nedenfor finder du et par tips.

Jobsamtale med virksomheder i Tyskland

Sproglig forberedelse  Det er en fordel at være forberedt så godt som muligt på tysk, når du skal til jobsamtale. Forbered hvad du vil sige, herunder en præsentation af dig selv, og helst et par spørgsmål til virksomheden. Din præsentation skal give et billede af, hvem du er, både fagligt og personligt. Hvis du ikke har tysk, er det især  vigtigt, at du forbereder dig grundigt. Selv om det måske kan virke fjollet, er det en god idé op til jobsamtalen at tale tysk derhjemme med dine forældre, hvis det er muligt, og/eller dine venner og klassekammerater. Det er en god måde at få aktiveret ordforrådet på. Hvis der er flere fra din skole, som skal til Tyskland med OPU, kan I evt. aftale at øve sammen.  

Om Tyskland  Det er en god idé, at du orienterer dig om landets samfundsforhold mv. Et godt link hertil er www.deutschland.de. De fleste byer har også deres egen hjemmeside - fx muenchen.de - så du kan med fordel også søge lokale informationer om de byer, hvor virksomhederne ligger. 

Om virksomheden  Vi samarbejder med mange forskellige virksomheder. Til en god forberedelse hører, at du inden samtalen besøger virksomhedens hjemmeside og orienterer dig om deres produkter eller services, antal medarbejdere, markeder mv.

Husk at ansættelsesprocessen starter, når du logger dig ind i mødet eller ankommer til virksomheden, og at alle du møder potentielt kan være din nye kollega eller chef. Bliver du budt på frokost efter en samtale, der foregår i virksomheden, skal du huske på, at det også er en del af ansættelsessamtalen og -processen, og at du derfor fortsat bliver bedømt. Det er vigtigt, at du fra ankomst til afsked med virksomheden er imødekommende samt udviser motivation og interesse for jobbet og virksomheden. 

Vi har lavet en guide til ansættelsesrejse til Tyskland, som udover tips til selve jobsamtalen indeholder praktiske informationer i forbindelse med ansættelsesrejse til Tyskland.

Links: Tyske aviser https://www.deutschland.de/de/topic/wissen/ueberregionale-zeitungen

Duolingo

Jobsamtale i andre lande

Sproglig forberedelse  Forbered hjemmefra hvad du vil sige til jobsamtalen. Der forventes en udførlig præsentation af dig selv - på engelsk - og helst et par spørgsmål til virksomheden. I din præsentation bør du også redegøre for, hvorfor du gerne vil til udlandet, og hvad du har at tilbyde virksomheden. Jobsamtalen og din præsentation skal give et billede af, hvem du er, både fagligt og personligt.

Om landet  Det er en god idé, at du orienterer dig om landets samfundsforhold, dvs. politiske, økonomiske og sociale forhold. Du kan finde oplysninger om dette på nettet. 

Om virksomheden  Besøg virksomhedens hjemmeside.

Husk at ansættelsesprocessen starter, når du logger dig ind i mødet eller ankommer til virksomheden, og at alle du møder potentielt kan være din nye kollega eller chef. Bliver du budt på frokost efter en samtale, der foregår i virksomheden, skal du huske på, at det også er en del af ansættelsessamtalen og -processen, og at du derfor fortsat bliver bedømt. Det er vigtigt, at du fra ankomst til afsked med virksomheden er imødekommende samt udviser motivation og interesse for jobbet og virksomheden.

Vi har lavet en guide til ansættelsesrejse, som indeholder praktiske informationer i forbindelse med en ansættelsesrejse.